Svend Hjorth

.

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Hai Phong Banegård

Email Udskriv PDF

 

 
 Banegården er endestation for jernbanen fra Hanoi til havnebyen Hai Phong.

Trafikken er både persontog til Hanoi og godstog til havnen.

  

Jeg besøgte første gang banegården en søvnig søndag. Alligevel var der en del trafik.

Banegårds bygningen er ret uændret siden opførelsen. Den er meget fransk i den ydre arkitektur og rigtig menge detaljer er bevaret. Banegården ligger centralt i Hai Phong der er meget velbevaret på trods af mange krigsskader fra krigen mod franskmændene i begyndelsen af 1950'erne og Vietnamkrigen. Under begge krige blev især havn men også byen bombarderet.

  

Banegården er endestation for den smalsporede jernbanen fra Hanoi, men har et havnespor til den vigtigste havn i Nordvietnam.

På stationen er der ingen drejeskive men en sportrekant, diamant, hvor lokomotiverne kan vendes. Den bruges stadig, selvom der nu udelukkende anvendes diesellokomotiver.

  
  

Banen går igennem byens gader både på strækningen til Hanoi og havnesporet går endog direkte igennem en stærkt befærdet rundkørsel. I Vietnam er banegårdsterrænget afspæret for almindelig færdsel og indkørslerne er lukket med en stor port der kun åbnes når toget skal igennem. Det forhindre ikke at der få meter fra porten er en meget befærtet sti hvor de lokale indbyggere passerer tvæts over banegårdeterrænget! Vagterne ved porten ser den anden vej.

  
  

På vejen igennem byen passerer toget en flod. Broen er en fælles jernbane- og vejbro. Langs banen er der bygget huse næsten helt ud til ballasten. Niljøet langs banen er yderst belastst af specielt mange narkomaner. Det er ikke en behagelig gåtur langs banen. Jeg har kun gjort turen én gang.

Havnesporene har jeg endnu ikke kunnet studere nærmere, da det ikke er muligt umiddelbart at komme ind på havnen. Her er vagterne mere opmærksomme.

  
  

Godstogene oprangeres oftes på havnen og passerer kun banegården på vej til Hanoi, men der står enkelte godsvogne på banegårdsterrænget og jeg fik et par billeder af et mindre rangerlokomotiv der flyttede på nogle godsvogne med jernskrot. Jernskrot er i Vietnam guld og hver vogn har en vagt. Når vognen står stille, sover vagten ofte i en hængekøje under vognen. Under kørsel sidder han på toppen af læsset!

  

Der er en del containervogne, ofte hele tog. Vietnam har et massivt problem med overbelastede veje og der forsøges at få mere godstrafik med jernbanerne. Problemet er, at jernbanen mange steder skærer vejtrafikken i niveau. Det er blevet mig fortalt at der ikke må passere godstog igennem Hanoi i dagtimerne! Godstog læsses derfor over på lastbiler, der kører uden om Hanoi for at læsse godset tilbage på jernbane. 

  

Persontogene består mest af 3. klasses vogne med træsæder. I nogle af togene om morgenen og om aftenen er der vogne med bløde sæder og aircondition. Enkelte af disse vogne er i 2 etager.

Jeg vil i en anden artikel skrive om en togtur fra Hanoi til Hai Phong.

Hvert persontog medbringer en vogn med elgenerator og mindst en rejsegodsvogn.

 

Servicen er i orden. Der er mange tilbud fra dragere der mod en moderat betaling hjælper dig med bagage. Ofte har de også en aftale med en taxa. Hus også at spørge om prisen hos taxaen, specielt hvis det er en af de ikke organiserede.

 

Persontogene er ofte udsolgte og ved ankomsten er er virkelig liv i gaden. For at komme ud af banegården skal man aflevere billetterne igen. Det er dog en lidt lemfældig kontrol der udføres, men der står togpersonale og samler nogle billetter.

Ude på banegårdspladsen er der fyldt med taxaer, motorcykler og ladcykler der tilbyder transport med mere eller mindre komfortable køretøjer og hurtigt er banegårdspladsen tom igen.


Google Map

ContentMap by Turismo.eu
See also:
Newer news items: